FG Furen

Indhold

  • Knæk Cancer turnering d. 7.oktober
  • Flagstænger på banen
  • Årets julefrokost på Hestkøbgaard
  • Rasmus Neergaard får igen en topplacering
  • Fitting-/demodag med Titleist og Callaway
  • Mortens aften på Hestkøbgaard (Mere info i et kommende nyhedsbrev)

Knæk Cancer turnering d. 7.oktober

Knæk Cancer turnering lørdag den 7.oktober med gunstart kl. 9:00

Invitationsturnering hvor der spilles Texas Scramble over 18 huller i en række.

Turneringsfee
250 kr. hvor de 200 kr. går til Kræftens Bekæmpelse
Greenfee er derimod reduceret til kun 100 kr.

Knæk Cancer sendes på TV2 lørdag den 28. oktober. Får vi indsamlet 10.000 kr., som vi håber, får vi Furesø Golfklub på rulleteksten i løbet af aftenen.

Tilmelding
https://tourentry.golfbox.dk/?cid=4183864

Flagstænger på banen

Slitage
Selv flagstængerne på vores greens er underlagt slitage fra vind og vejr. Det kan man observere på banen, især på de mest udsatte huller, hvor de kan stå skævt. Både hulkoppen og ferrulen (den del af flagstangen der står i hullet) slides, hvilket kan medføre, at flaget står skævt eller mere løst end normalt. Selvom vi skifter disse dele hvert år – hvilket er oftere end gennemsnittet i danske golfklubber – kan de stadig blive slidt i løbet af en enkelt sæson.

Løsning
Vi er naturligvis opsatte på at finde en løsning, der er optimal både i forhold til kvalitet, økonomi og drift. Der findes forskellige typer af hulkopper og flagstænger, og ikke alle er godkendt ifølge R&A’s regler. Vi overvejer i øjeblikket en model, hvor der er monteret en lille O-ring på flagstangens fod. Denne kan udskiftes og hjælper med at forhindre flaget i at stå skævt, hvilket kunne være en løsning for fremtiden

Årets julefrokost på Hestkøbgaard

Nyd julefrokosten festen (firma eller privat) i unikke rammer på den gamle herregård. Vores mad er inspireret af det nordiske & danske køkken.

Hvad er inkluderet?
Velkomstdrink, stor julebuffet & live musik som byder op til dans.

Inviter familie, venner eller kollegaer til julefest på Hestkøbgaard.
Fredag d. 24 November
Fredag d. 1 December
Fredag d. 8 December
Fredag d. 15 December

Vi glæder os til at byde velkommen!

Læs mere og book

Rasmus Neergaard får igen en topplacering

Swiss Challenge
Rasmus Neergaard har lige spillet Swiss Challenge turneringen i Frankrig, hvor han med fire runder i 67, 72, 65 og 71, i alt -13, sluttede på en delt 4. plads. Det er endnu en flot præstation.

Specielt skal nævnes 3. runde, hvor han havde gået i par på for-9, men da han nåede til bag-9, fik han sat turbo på og lavede 5 birdies og en eagle, i alt -7.

Se resultatet her

Læs mere på golf.dk

Fitting-/demodag med Titleist og Callaway

Vi får snart besøg af Titleist og Callaway, hvor du kan prøve alt deres udstyr, samt nogle nyheder for 2024.

Hvornår
Begge leverandører, Titleist og Callaway kommer TIRSDAG DEN 10. OKTOBER KL: 14.00 – 17.00
Så går du med tanker om at skifte udstyr, om det er et helt sæt eller blot en enkelt kølle, så har du nu chancen for at blive fittet og prøve alt det nyeste udstyr.

Bestil tid
Ring til shoppen på tlf. 2089 4581 eller mail info@golfandfashion.dk for at booke en tid, da der er begrænset antal pladser. Du er også velkommen til at kigge forbi på selve dagen, men så kan vi ikke garantere, at der vil være plads og tid til at prøve diverse køller og jern.

Fitting/demodagen finder sted på driving rangen.

Rabat på dagen
Der vil blive ydet en rabat på 10% ved køb på dagen, også på det udstyr, der er i shoppen.

Bliv medlem af FG Medlemsforum på Facebook

email website facebook facebook