FG Furen

Indhold

  • Velkommen til fejringen af vores golfklubs 50-års jubilæum
  • Pink Cup Open 2024 Tirsdag den 11. juni
  • Bestyrelsen orienterer - Strategi & konstituering
  • Rasmus Neergaard scorer igen topresultat
  • Fitting-/demodage med Mizuno og Titleist

Velkommen til fejringen af vores golfklubs 50-års jubilæum

Sæt kryds i kalenderen 29. august til 1. september!

I år er det 50 år siden, at vores dejlige golfklub åbnede sine døre for første gang. Vi er utrolig stolte af at have skabt et fællesskab, hvor golfspillere på alle niveauer mødes og nyder sporten i smukke omgivelser, på en bane af internationalt format.

For at fejre dette specielle 50-års jubilæum har vi planlagt en række spændende arrangementer i jubilæumsugen, hvor vi forventeligt indvier alle de nye teesteder.
Vi inviterer alle medlemmer, familier og venner til at deltage i festlighederne og være med til at skabe nye minder sammen.

Der er tilrettelagt mange forskellige turneringsaktiviteter, hvor mere end 800 golfspillere kan deltage over de 4 dage...

Se det fulde program her

Pink Cup Open 2024 Tirsdag den 11. juni

Pink Cup Open 2024
Tirsdag den 11. juni Gunstart kl. 9.

Sidste tilmeldingsfrist er fredag den 7. juni kl. 18.00.

Turneringsform:
Turneringen afvikles på sløjferne Hestkøbgaard/Farum Individuel 18 hullers Stableford Der spilles i to lige store rækker (A + B række), opdelt efter HCP.

Tilmelding:
Tilmelding og betaling til turnering og frokost via Golfbox. Hvis du har brug for hjælp til at tilmelde dig, er du meget velkommen til at kontakte Gitte Asserhøj på tlf. 40530502 eller Elsebeth Schnack på tlf. 25441456. Hvis du gerne vil spille med en veninde fra en anden klub, bedes hun tilmelde sig i Golfbox og anføre, hvem hun vil spille med...

Læs mere her

Bestyrelsen orienterer - Strategi & konstituering

Strategi:
Vi har arbejdet videre med de tre af vores strategipunkter, fra strategien der blev behandlet på generalforsamlingen: “Frivillige”, “Servicenter” og “Omklædningsrum”. Vi har nedsat arbejdsgrupper for hvert punkt, og de vil i den kommende tid udarbejde konkrete forslag til handling.
For at sikre gennemsigtighed og engagement vil vi lancere en dedikeret del af hjemmesiden, hvor alle medlemmer kan følge med i strategiarbejdets fremskridt og initiativer.

Konstituering
Bestyrelsen har konstitueret sig på samme måde som før generalforsamlingen. Michael Ødum har fået et nyt ansvarsområde: DP WT (Danish Golf Championship 2025).

Se organisationsdiagram her

Rasmus Neergaard scorer igen topresultat

I weekenden spillede Rasmus Neergaard-Petersen igen på Challenge Tour, som fandt sted på Real Club Sevilla Golf i Spanien.

Igen spillede Rasmus nogle solide runder i 69-68-70-68. Det så ud til, at han ville vinde, men på sidste hul måtte han desværre indkassere en boogie, der resulterede i, at han endte på en delt 2.-plads.

Til gengæld har det nu givet ham så mange points på Road to Mallorca, som han fører, at han nu har næsten dobbelt så mange points som nummer 2...

Læs mere her

Fitting-/demodage med Mizuno og Titleist

D. 21. og 22. maj får vi besøg af Mizuno og Titleist, så kom og prøv deres nyeste udstyr.
  • Mizuno kommer tirsdag d. 21. maj kl. 14.00-18.00
  • Titleist kommer onsdag d. 22. maj kl. 12.00-17.00
Bliv fittet til jern og/eller køller eller prøv blot udstyret, inden du køber.

Bestil tid
Der er et begrænset antal pladser, så ring til proshoppen på tlf. 2089 4581 eller mail info@golfandfashion.dk for at booke en tid. Du er også velkommen til at kigge forbi på selve dagen, men så kan vi ikke garantere, at der vil være plads og tid til at prøve diverse køller og jern.
Fitting/demodagen finder sted på driving rangen.

Rabat på dagen
Der vil blive ydet en rabat på 10% ved køb på dagen, også på det udstyr, der er i shoppen.

Kommende fitting-/demodage

Maj
Tirsdag d. 21. maj
kl. 14.00-18.00 – Mizuno
Onsdag d. 22. maj
kl. 12.00-17.00 – Titleist
Fredag d. 31. maj
kl. 13.00-17.00 – Ping

Juni
Søndag d. 9. juni
kl. 10.00-14.00 – Taylormade
Tirsdag d. 18. juni
kl. 14.00-18.00 – Mizuno
Onsdag d. 26. juni
kl. 14.00-18.00 – Callaway

Bliv medlem af FG Medlemsforum på Facebook

email website facebook facebook