Frederikssund Isenkram Afslutningsturnering 2020

Den meget populære Frederikssund Isenkram Afslutningsturnering i Furesø Golf afholdes på sløjferne Hestkøbgård-Farum søndag den 18. oktober 2020. 

Turneringsformen er Modificeret Greensome stableford parturnering over 18 huller. Greensome Stableford er en variant af foursome, hvor begge spillere slår ud på hvert hul. De vælger så den bedste bold, som spilles videre af den spiller, hvis bold ikke blev valgt. Herefter skiftes spillerne til at slå, indtil bolden er i hul. Begge spillere skal have mindst 6 drives hver. Her udregnes antal tildelte slag ud fra en formel. 

Spilleren med lavest antal tildelte slag vægter 60%, mens makkeren kun vægter 40%.

Tilmelding sker via Golfbox og tilmelding sker som Greensome par. Tilmelding åbnes onsdag den 30/9 kl. 18.00, og der er plads til hele 128 deltagere. Turneringen har venteliste, prioriteret efter ”først til mølle”-princippet.

Turneringen har handicapbegrænsning på 54,0. Turneringsfee er kr. 80 for seniorer og kr. 60 for juniorer.

Frist for tilmelding er den 15. oktober kl. 12.00. Der bliver mulighed for at vælge en tidlig eller en sen start tid. Startlisten udsendes den 15. oktober kl. 18.00.

Coronaregler

Der er desværre ingen fællessamling eller fælles spisning efter matchen. Vinderne vil selvfølgelig blive behørigt offentliggjort med rosende omtale. Præmier vil kunne afhentes på FGs kontor.

Der spilles med de til enhver tid gældende lokalregler og med digital aflevering af scorekort til turneringslederen. Markøren kan godkende scoren mundtligt. Du kan:

  1. benytte et tilsendt link til scoreindtastning og indberette scoren 
  2. sende en mail eller sms til turneringslederen med et billede af scorekort og med anførsel af markørens navn og medlemsnr. eller
  3. sende en mail, hvor scoren er anført og med markørens navn og medlemsnr.

Vi glæder os til at se dig og din makker til Afslutningsturneringen 2020.

De bedste hilsner
Ole Kjær, Jan Horne og Lars Borg
Turneringsledere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev