Dameklubben

Nyheder fra formanden

Kære alle,

Siden sidst har vi fået endnu et nyt medlem i Dameklubben – Inger Forbes, som fortrinsvis spiller om eftermiddagen. Tag godt imod hende på banen!

Sæsonen går på hæld, men der er stadig mulighed for masser af gode oplevelser, specielle matcher og en enkelt udflugt i vente!

KIK-match

På torsdag stiller Dameklubben med flg. hold til årets KIK-match: Susanne Bengtsen, Lillian Agerklint, Maria Rasch, Åse Brinch-Nielssen, Jette Lindgren, Lis Hansen, Bibbi Bryld, Kirsten Sørensen, Karen Thorsted, Vivian Thomsen, Charlotte Bjerre og Vivian Christiansen.

Vi er sikre på, de vil gøre det godt for Dameklubben – og ønsker dem held og lykke!

Kønnenes Kamp

Den 28. august spiller vi match mod Old Boys med efterfølgende middag. Det plejer at være ret så fornøjeligt, så husk tilmelding i Golfbox senest fredag den 23.

Matchen den 4. september

Som vi tidligere har informeret jer om, er banen blokeret af “Mand-det-nytter” match fra kl. 12.50 denne onsdag.

Vi har i stedet fået vores blokeringer flyttet til 2 x 9 huller. Det har dog vist sig, at vi ikke selv kan booke tiderne direkte – så I skal til denne match skrive en mail til fgdameklub@gmail.com  med ønske om et ca-starttidspunkt, så sætter vi holdene og sender startlisten til kontoret. Vi skal have jeres ønsker senest den 26. august. Herefter åbnes blokeringerne, og I vil selv kunne booke evt. ledige tider.

Vi undskylder denne lidt besværlige fremgangsmåde, men det var den bedste løsning, vi kunne komme frem til.

Udflugt til Møn den 10. september

Der har fra Dameklubbens side ikke været den store tilslutning til busturen til Møn, som De Grønne har arrangeret. Det er et rigtig godt tilbud – og vi giver tilskud til turen, uanset hvor mange Dameklubspillere, der deltager, så kom frit frem, hvis I har lyst til en hyggelig dag på den smukke bane!

Sidste frist for tilmelding er den 3. september.

Specielle matcher

Den 11.9. spilles igen slagspil for A-rækken og slagspil med loft for B-rækken

Den 25.9. spilles en Four-ball som slagspil. Beskrivelse vil snart kunne findes på hjemmesiden og på spilledagen også i omklædningen.

Sidste match i sæsonen afholdes den 9. oktober – samme dag som Generalforsamlingen og afslutningsmiddagen. Det vil være en scramble på 9-huls banen. Nærmere besked følger!

Nyd nu de sidste måneder, inden vi går i hi for vinteren!

De bedste hilsner

p.b.v. Inger