Opstart på EM 2021

EM i FG 2021

Som tidligere skrevet skal Furesø Golfklub lægge bane til Europamesterskaberne for drenge i juli 2021, og vi har allerede startet processen med projektet.

Praktik

Klubben har, gennem en praktikordning, fået tilbudt to idrætspraktikanter, Nete Malin Dehlendorff og Nicklas Jensen, til klubben i de kommende fire uger. I samarbejde med Jan Braginski, formand for EM-arbejdsgruppen, og Lars Lindegren har de som opgave at udarbejde oplægget til en ”drejebog” for EM i FG 2021, som arbejdsgruppen kan arbejde videre på.

I klubben

Vi kommer til at møde dem i dagligdagen, når de skal arbejde med de forskellige praktiske EM-detaljer, f.eks. med greenkeepere, frivillige, shoppen, restauranten og sekretariatet. De vil ligeledes have kontakt med DGU og de andre klubber, som vi suger erfaringer fra. De har fået et kontor i turneringslederlokalet, hvorfra de kan arbejde den næste måned.

Nete og Niklas

Nete og Nicklas er ikke selv golfspillere, men uddannet og aktive inden for foreningsidræt. De får også lov til at prøve golf i FG, men det er deres organisatoriske og teoretiske uddannelsesmæssige baggrund, de bidrager med. Vi støtter dem selvfølgelig efter bedste evne, for at deres praktikophold skal blive en god oplevelse for dem, og for at vi får den bedste kvalitet af det oplæg, der leveres om ca. en måned.

Tag godt imod dem!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev