Den Grønne Dameklub

Spil 16. juli

Vi spiller slagspil med loft på Farum-Parkvej sløjfen.

Slagspil med ”Det Grønne Loft”

Fortvivl ikke over, at vi skal spille slagspil. Med indbygget loft behøver man ikke sende 15 bolde i søen, fordi man skal blive ved med at prøve, indtil man kommer over.

Udfyld – som sædvanlig – dit scorekort med antal tildelte slag på de enkelte huller.

Hvis du har 2 tildelte slag på et par 3 hul, er dit personlige par 5 (det antal slag, som vil give dig 2 stableford point ).

På scorekortet noterer du det antal slag, du har anvendt på hullet, men da vi spiller med “et loft” på 4 slag, skal du samle op, når du har brugt 4 slag mere end dit personlige par og i ovennævnte eksempel skrive 9 (3+2+4) på scorekortet.

Andre eksempler:

Har du på et par 4 hul 3 tildelte slag, skal du max. notere 11, nemlig 4+3+4.

Har du på et par 5 hul 3 tildelte slag, skal du max. notere 12, nemlig 5+3+4.

Efter runden sammentælles antal anvendte slag på de to sløjfer = bruttoscoren. Herefter fratrækkes ens eget antal tildelte slag = nettoscoren.  Nettoscoren er dit resultat, som skrives på scorekortet.