Ungdom

Turneringer

At spille turnering eller match er en spændende del af golfsporten.
På disse sider kan du se mere om mulighederne for lige netop dit niveau.

Turneringer

Uanset dit handicapniveau, findes der matcher og turneringer, som passer til netop dig.

Der findes både individuelle matcher og holdturneringer.

I turneringsoversigten (er på vej for 2012) kan du se, hvilke turneringer og matcher, der passer til netop dit handicap.

Hold også øje med opslagtavlen i Vognporten.

Ud over turneringer specielt for juniorer, er alle velkomne til at deltage i Furesø Golfklubs almindelige matcher, så længe man opfylder deltager betingelserne.

Turneringer for juniorer i Furesø Golfklub

Denne turnering er for alle ungdomsspillere med adgang til stor bane. Der spilles match stort set hver fredag i sæsonen med præmier i hver match. For hver match får man point som indgår i en ”Order of Merit”, hvor der 2 gange årligt udpeges en vinder. Turneringen afvikles over 9 huller for spillere med handicap 26,5-54 og over 18 huller for spillere med handicap < 26,5. Tilmelding via Golfbox indtil dagen før. Har du glemt at tilmelde dig, kan du dog også blot møde op 15 min før første starttid. I aktivitetsplanen kan du se, hvornår der spilles. (hcp: 54 og lavere).

9 hullers stableford matcher på Par 3 banen for alle nye spillere/AJ’ere. Her lærer man at spille golf på bane. Resultaterne fra par 3 bane macherne er grundlaget for hvornår man får tilladelse til at spille på den store bane.
(hcp: uden)

I foråret og efteråret afholdes en junior dag for alle juniorer. Der er putting konkurrence, short game, samt match på par 3 bane eller stor bane alt efter handicap. Dagen afsluttes med fællesspisning.
(hcp: alle med og uden)

Afslutningsmatchen, hvor alle klubbens ungdomsspillere spiller med. Vi spiller i blandede hold fra spillere, som aldrig har været på stor bane til spillere, som er blandt de bedste i Danmark. Matchen afsluttes med hotdogs og slik. Alle bliver inviteret og det forventes, at du deltager.
(hcp: alle med og uden)

Klubmesterskaberne for juniorer bliver hvert år spillet for at finde klubbens bedste pige og drenge spiller. Vinderne gennem årene kan ses på tavlerne i klubhuset. I mesterskabet er der også en netto turnering så juniorer med lidt højere handicap også har mulighed for at vinde, her spilles der om Colin Smiths pokal.
(hcp: åben for alle, men typisk under 20)

Alle ungdomsspillere med handicap kan deltage i klubbens almindelige klubmatcher. Matchdatoer samt tilmeldingsfrister fremgår af klubbens matchkalender.

Holdmatch for Distrikt 4, hvor hvert hold består af 3-4 spillere. Der spilles hulspil med handicap mod andre klubber i Nordsjælland – typisk 6 indledende matcher, hvor 3 afvikles før og 3 afvikles efter sommerferien.

Turneringen er for spillere født 1997 og senere (2012 Tour) med handicap mellem 30 og 54

Holdene er opdelt i grupper efter Hcp og alder. Handicap 30-36 spiller over 18 huller. Øvrige spiller over 9 huller.

Vinderhold og runner up i de enkelte grupper går videre til en afsluttende finale, der spilles en lørdag eller søndag i oktober.

Holdmatch hvor hvert hold består af 3-4 spillere

Der spilles hulspil uden handicap over 18 huller mod andre klubber i Nordsjælland – typisk 6 indledende matcher, der afvikles før sommerferien.

Vinderen af hver pulje går videre til mellemrunden. Mellemrunder, landsdels- og landsfinaler spilles efter sommerferien.

Holdene er opdelt i grupper efter handicap og alder. Turneringen er for spillere med max. handicap 36 på spilledagen.

En holdmatch, som nok er den mest prestigefyldte junior holdturnering i Danmark. Holdet består af 3 spillere og udtages blandt klubbens absolut bedste junior elite spillere.

Mange mener at beherskelse af det korte spil (Short Game) er det vigtigste i golfspillet. Derfor har DGU lavet en konkurrence over 8 discipliner inden for det korte spil. Se mere om testen på på DGUs hjemmeside.

Ungdomsafdelingen afholder i løbet af sæsonen en række short game tests og konkurrencer.

I maj/juni afholder vi en Short Game Challenge for ungdomsspillere med handicap. Der spilles i 6 rækker opdelt efter køn og handicap. Vinder og runner-up i hver række går videre til landsdelsfinalen. Landsdelsfinalens vinder og runner-up i hver række spiller med om det endelige danske short game mesterskab for juniorer.

DGU-arrangeret tour – kun for piger med handicap 44 og bedre

Touren består af 3 afdelinger, hvor hver af afdeling kan spilles separat. Der spilles i 4 rækker efter handicap. Handicap op til 22 spiller 36 huller slagspil brutto. Handicap 22-36 spiller 27 huller slagspil brutto og handicap 33-44 spiller slagspil brutto med loft.

Propositioner, spilledatoer og spillested findes her: Dansk Golf Union – Girls Only Tour

Distriktsstævnerne er 4 enkeltstående juniorturnering blandt de aktive golfklubber i Distrikt 4.

Der spilles i følgende handicap rækker:

  • D-række: D-spillere (hcp. 26,5 – 36) dags aktuelt hcp, spiller 18 huller
  • E-række: E-spillere (hcp. 37 – 54) dags aktuelt hcp, spiller 9 huller
  • Y-række: C-spillere (hcp. – 26,5) ved årets start (se turneringsbetingelser)

Der spilles i én fælles række for både piger og drenge i alle tre rækker. Der kræves DGU-kort for at deltage i distriktsstævnerne.

Spillere har også mulighed for at gå videre til Stjernegolf 2015 (såfremt det blive afviklet i 2015, hvilket vi ikke har fået 100% tilsagn om endnu).

Læs mere omkring distriksstævner på http://www.danskgolfunion.dk/distrikt-4/turneringer/distriktsstaevner

Junior Cup spilles som 18 huller slagspil brutto for spillere med handicap 36 eller lavere

Der spilles i årgangene U19, U18, U17, U16, U15, U14 og U 13. Hver årgang er delt op i en pige og en drenge række. Der spilles klubkvalifikation i maj måned.

Vinderen af hver række går videre til distriktsfinalen, der spilles sidst i juni. Vinderen af distriktsfinalen går videre til landsfinalen, hvor den endelige vinder af hver række kan kalde sig dansk årgangsmester.

Se i øvrigt følgende link for nærmere omkring propositioner: Dansk Golf Union – Junior Cup

JDT er DGU Distrikt 4’s individuelle turnering

JDT spilles i fire afdelinger over 4 turneringsdage. Hver af rækkerne U/14, U/16 og U/19 afvikles på hver sin bane og ikke nødvendigvis på samme dato. Spilleformen er slagspil over 18 huller med fuldt handicap og der spilles i én fællesrække for både piger og drenge i alle årgange.

Der spilles i nedenstående rækker (aldersgrupper).
– klik på aldersgrupperne for at kommer til turneringen i GolfBox

  • U14: Spilleren må ikke være fyldt 13 år den 1. januar i det kalenderår hvor turneringen afvikles (dvs. i 2014 kan årgang 2001, 2002 og 2003 deltage)
  • U16: Spilleren må ikke være fyldt 15 år den 1. januar i det kalenderår hvor turneringen afvikles (dvs. i 2014 kan årgang 1999 og 2000 deltage)
  • U19: Spilleren må ikke være fyldt 18 år den 1. januar i det kalenderår hvor turneringen afvikles (dvs. i 2014 kan årgang 1996,1997 og 1998 deltage)
    Læs mere omkring JDT på http://www.danskgolfunion.dk/distrikt-4/turneringer/jdt

Mesterskab for hver årgang U12, 13, 14, 15, og 16-årige

Mesterskaberne spilles i slutningen af juli måned. Der spilles slagspil brutto over to gange 18 huller over to dage.

Samlet betegnelse for en række DGU eller klub-arrangerede turneringer for juniorer. Handicap krav for at deltage er 11,4 for drenge og 24,0 for piger for enkelte af turneringerne. For andre turneringer er handicap kravene sat ned til typisk 6,0 for drenge og 12,0 for piger. I praksis skal man i de fleste af turneringerne dog have væsentlig lavere handicap for at kunne deltage.

Normalt er turneringsformen slagspil brutto over 2 – 3 runder a 18 huller.

Opslag om de enkelte turneringer, herunder om specifikke handicap krav, tilmeldingsfrister osv. findes i vognporten.