2 regionsmesterskaber til Furesø

Regionsgolfens finaler er overstået, og det er gået rigtigt godt for Furesø Golfklub.

Veteran D-hold

Fredag var vores veteran D-hold med Birgitte Bruhn i spidsen som kaptajn i finalen på Holbæk Golfklub, som de vandt. Desværre uden kamp, da modstanderne trak sig.  

Furesø Golfklub ønsker stort tillykke med regionsmesterskabet.

Veteran D-holdet

Region B-holdet

Søndag var region B-holdet sammen med A-holdet i spil i Dragsholm Golfklub.

En flot solskinsdag og en saftig grøn bane bød velkommen til Dragsholms meget kuperede bane med de meget store og svære green, som stiller store krav til approach slag og short game.

B-holdets kaptajnen Jannik Hansson, der har fået ført holdet helt til finalen, måtte lade en vikar lede holdet i kampen mod CGC. 1. singlen og damesinglen vandt deres kampe, så humøret var højt, men til gengæld tabte de to andre singler og mixed-doublen, så B-holdet måtte se sig slået 7-4 og blev runner -up i regionen.

En del af B-holdet

Region A-holdet

Til gengæld var A-holdet ledet af kaptajn Christian Dyhr i deres es på den svære bane. A- holdet viste sig i topform for tredje år i træk. De vandt en overbevisende sejr på 11-0 over Fredensborg, der havde et tidligere Furesømedlem på holdet.

Dermed er A’holdet tredobbelte regionsmestre og skal igen til Landsfinalen.

Furesø Golfklub ønsker holdet stort tillykke med det meget flotte resultat og hepper, når holdet skal spille mod Hobro, der blev regionsmestre fra Vest.

A-holdet

Landsfinalen forløber den 8. september på Ribe Golfklub.

Regionsudvalget, Furesø Golfklub

Tilmeld dig vores nyhedsbrev