Trackman simulatorgolfcenter
Vi vil gerne byde alle medlemmer velkommen i vores indendørs TrackMan SIMulator center
Hvis du ønsker at spille nogle af de bedste golfbaner i verden, træne forskellige slag, eller spille et sjovt og underholdende golfspil med vennerne, så er det helt sikkert, at du vil få stor glæde af FG Indoor SIM-golf.
I PRACTICE-modulet kan du:
- Få analyseret dit slag i 3D, såsom boldhastighed, spinrate, max højde, carry længde og total længde
- Træne slag på udvalgte golfhuller eller slag ind til specifikke greens
- Træne slag på helt bestemte længder
I COURSES-modulet kan du:
- Spille flere end 100 internationalt kendte baner som fx St. Andrews, Valderama, Pebbel Beach, Royal Troon samt mange andre
- Bestemme sværhedsgraden, tillade ”gimmie2″ samt spilformat
- Spille 18 huller på ca. 1 time (2 personer)
- Spille ”nærmest pinden” på udvalgte huller og ”længste drive”
I GAMES-modulet kan du:
- Vælge mellem flere forskellige spilformer
- Bliver underholdt med spil som ”Capture the Flag”, ”BullsEye”, ”Hit It!” samt ”Closest to Pin” i flere forskellige sværhedsgrader
- Konkurrere med dine venner om, hvem der slår længst eller hårdest
SIM-kørekort
Du skal for at kunne booke timer i SIM-golf have gennemgået et kort kursus/introduktion til anlægget, fordi:
- Anlægget tilbyder utroligt mange muligheder, som vi gerne vil præsentere dig for.
- Som ved andet golfspil er der sikkerhedsanvisninger, som du skal have kendskab til.
- Anlægget er en stor investering, vi gerne vil beskytte. Der er derfor regler du skal kende.
Introkurset kan bookes ved at ringe til shoppen på tlf.: 20 89 45 81, det varer en time og koster 50 kr. Herefter kan du booke SIM-timer.
Retningslinjer for benyttelse
- Der SKAL spilles med de bolde, der er i centret – egne bolde må ikke benyttes.
- Udstyr og sko skal være rengjort inden brug i centeret. Der må ikke benyttes golfsko.
- Der skal være booket og betalt for tid, inden SIM-golf benyttes.
- Afbud skal gøres min. 24 timer før booket tid, ellers går bookingen tabt.
- Maksimum 4 personer i SIM-golf.
- Sørg for at forlade centeret til tiden, opryddet, pænt og ordentlig til de næste, der kommer.
- Simulatorerne må kun benyttes af FG-medlemmer og ikke medlemmer fra andre klubber.
- Møder du en ødelagt eller beskidt simulator, bedes du straks meddele dette til kontor@fggolf.dk.
- Ønsker du at aflyse en bestilt tid i SIM-golf, skal dette ske til kontoret.
Kamera
Der er i centret kameraovervågning for at sikre at ovenstående efterleves. Optagelser slettes efter en uge.
Efterleves retningslinjer ikke kan der ske bortvisning og evt. tildeles karantæne.
Priser (der betales ved booking)
Tid (okt.-mar.)* | Hverdag/time | Weekend/time | SIM med træner** |
---|---|---|---|
06.00 – 11.00 | Kr. 150,- | Kr. 200,- | Kr. 650,- / time*** incl. træning. Max. 3 personer |
12.00 – 17.00 | Kr. 200,- | Kr. 300,- | Kr. 650,- / time*** incl. træning. Max. 3 personer |
18-00 – 21.00 | Kr. 250,- | Kr. 250,- | Kr. 650,- / time*** incl. træning. Max. 3 personer |
22-00 – 23.00 | Kr. 150,- | Kr. 200,- |
Tid (apr.-sep.)* | Hverdag/time | Weekend/time | SIM med træner** |
---|---|---|---|
06.00 – 10.00 | Kr. 100,- | Kr. 150,- | Kr. 600,- / time*** incl. træning. Max. 3 personer |
10.00 – 16.00 | Kr. 150,- | Kr. 200,- | Kr. 600,- / time*** incl. træning. Max. 3 personer |
16-00 – 23.00 | Kr. 200,- | Kr. 250,- | Kr. 600,- / time*** incl. træning. Max. 3 personer |
* Tider bookes i GolfBox
** Med træner – tider bookes gennem Proshop
*** Effektiv træningstid ca. 40 min.