Ungdom

Ungdomsudvalget

Ungdomsudvalget har det overordnede ansvar for gennemførelsen af alle aktiviteter for ungdomsspillere i Furesø Golfklub.

Ungdomsmedlemsskaber

  • Miniput – du har muligheden for at øve med mor og far på træningsbanen og putting green, hvis du er under 8 år gammel.
  • AJ (Associeret junior) – du er over 8 år og vil gerne prøve om golf er noget for dig. Som AJ’er får du løbende træning, mulighed for brug af klubbens træningsfaciliteter inklusiv par 3 banen, samt mulighed for at deltage i arrangementer i ungdomsudvalgets regi, typisk sommer- og efterårscamps samt løbende lokale matcher og regelundervisning.
  • Juniormedlem – du er fuldgyldigt medlem med brugsret til alle træningsfaciliteter og kan spille på alle tre baner. Du får tilbud om deltagelse i ungdomsudvalgets aktiviteter, herunder træningstilbud. Juniormedlem kræver at man har bestået golfprøven (golfregel-, slag- og spilprøver).
  • Ungdomsmedlem – som juniormedlem, blot for aldersgruppen 18-21 år.

Aktiviteter for ungdomsspillere i Furesø Golfklub
Ungdommen i Furesø Golfklub har en lang række aktiviteter i løbet af året. Vi tilbyder holdtræning, deltagelse i camps og ugentlige turneringer (både vinter og sommer). Visse af disse aktiviteter har egenbetaling.

Hvert år gennemføres klubmesterskaberne og for ungdommen afslutter vi året med den årlige ”Hotdog-match”. Vi deltager med hold i holdturneringen, hvor man spiller mod andre klubber, og endelig er der et rigt udvalg af åbne junior- og ungdomsturneringer man kan deltage i individuelt i andre klubber.

Om udvalgsarbejdet
Alle medlemmer i Juniorudvalget (og andre frivillige der arbejder med ungdommen i Furesø Golfklub) afgiver den lovpligtige børneattest. Vores mål er at alle vores ungdomsmedlemmer får en god oplevelse i klubben, både sportsligt og socialt. Vi har en ”nul alkohol politik” til alle arrangementer i klubbens regi, for at sikre alle kan føle sig velkommen.

Kontakt
For mere information kan udvalget kontaktes på:
ungdom@furesoegolf.dk

Information om medlemsformer, priser og indmeldelse findes på klubbens hjemmeside:
https://www.fggolf.dk/bliv-medlem/

Ungdomsudvalget består af:
Stig Quist (Formand)
Anders Thastrup Larsen (Næstformand)
Barbara Borre Lange
Stefan Gotfredsen