Dagdriverbanden

Dagdriverbanden

Vi mødes hver mandag kl. 10.45 til lodtrækning. Tee off fra kl. 11.00.

Spilleregler

  • Vi skal bestille tider i GolfBox efter nedenstående regler.
  • Vi har 10 forhåndsreservationer – 7 tider på 18 huls banen og 3 tider på 9 huls banen.
  • Tiderne på 9 huls banen giver en turntid efter 2 timer og 10 min. på 18 huls banen.
  • Medlemmer af Dagdriverbanden kan bestille tider max. 3 uger før spilledagen. De tider, der ikke er bestilt af en Dagdriver senest en uge før spilledagen, frigives til fri bookning blandt alle.
  • Start tider skal bekræftes i GolfBox inden tee off.
  • Vi samler vores tider i en pulje. Vi trækker lod om start tiderne i puljen.
  • Efter lodtrækningen spiller vi en anden tid end den, den enkelte person har booket. Det er OK.

18 huls banen

9 huls banen

Om Dagdriverbanden

Dagdriverbanden blev stiftet i 1983 som en mandagsklub for mandlige medlemmer af Furesø Golfklub med max. handicap 36. Dagdriverbanden trækker lod om hvem der spiller i hver bold.

Efter hver match samles alle i restauranten eller på terrassen til præmieoverrækkelse og hyggeligt samvær.

Bestyrelsen

Bestyrelsen udpeges hvert år ved foreningens afslutningsmiddag.

Bestyrelsen for 2019:

Formand Niels Ellegaard
Kasser Keld Raaschou
Præmieansvarlig Ole Bo Hansen
Medlem Leif Clausen

Vedtægter

Dagdriverbanden har eksisteret siden 1983 og ledes efter det oprindelige regelsæt på 7 punkter, som beskriver, hvem kan deltage, spilletider, matchledelse, matchformer, pointgivning, mv.

Bestyrelsen udpeges “efter gammel skik” af den afgående bestyrelse ved foreningens afslutningsmiddag / generalforsamling.

Generalforsamling

Foreningens afslutningsmiddag fungerer som foreningens generalforsamling.

Medlemsliste og kontingent

Alle mandlige medlemmer af Furesø Golfklub med max. handicap 36 er velkommen.

Ved deltagelse i en match og indlevering af scorekort optages man på en deltagerliste / medlemsliste for året. Fra 2019 skal der bestilles en start tid i GolfBox. Der betales matchfee (kontingent) på kr. 20,- pr. match.

Kontingentet anvendes som forudbetaling til afslutningsmiddagen.

Turneringsplan

Der spilles hver mandag minus påske og pinse.

Turneringsbetingelser

Der spilles stableford, og alle opfordres til at spille EDS.

Hver turnering ledes af en matchleder. Dagens matchleder er sidste uges matchvinder.

Ugens matchvinder betaler kr. 300,- til dækning af præmier for næste uges match.

Man kan kun blive matchleder en gang pr. sæson. Bliver man matchvinder flere gange på et år, går æren som matchleder videre til nr. 2 osv.

Ugens matchleder byder velkommen, forestår lodtrækningen, bestemmer hul for nærmest pinden og medspiller i egen bold, modtager scorekort og uddeler dagens præmier.

Præmieregulativ

Der er præmie til de tre bedst placerede spillere og til nærmest pinden. I alt 4 fl. vin.

Der gives 3 point til nr. 1, 2 point til nr. 2 og 1 point til nr. 3. Flest point i årets samlede matcher bliver kåret til årets Dagdriver ved afslutningsmiddagen. Der uddeles en vandrepokal til årets Dagdriver. Ved point lighed afgøres vinderen ved en puttekonkurrence.

Opdateret 10. marts 2019
Niels Ellegaard