FG Flex Tour 2023

Turneringsudvalget inviterer medlemmer af Furesø Golfklub til at deltage i en ny
sæsonturnering, som skal afprøves i 2023 som afløser for Fredagsturneringen. Vi håber, at I
finder tiltaget attraktivt at deltage i pga. dens flexible form.


Konceptet er følgende:
I løbet af sæsonen og inden finalen den 23. september 2023 skal hver deltager have spillet
mindst fire tællende 18 hullers runder, som skal spilles på nogle forudbestemte spilledage
fastsat af turneringsledelsen. Der vil være to mulige spilledage hver kalenderuge. Man kan
spille lige så mange runder, som man lyst og tid til, bare det er på de fastlagte dage. Så er
man ude at spille en privat runde alligevel, så kan man passende tilmelde sig dagens match
og spille en tællende runde på FG Flex Tour 2023 og samtidig blive handicapreguleret.


Der spilles slagspil med scoringsmetode stableford med fuld handicaptildeling. Man vælger
selv fra hvilken tee man ønsker at spille og booker selv sin egen teetid.


De fire bedste af dine scores for sæsonen tæller til din placering på ranglisten, som giver
adgang til finalen den 23. september 2023. Den spilles som en gunstart kl. 09:00 med
deltagelse af de 88 bedst placerede på ranglisten.


Det koster kun 150 kr. at deltage (75 kr. for juniorer) for hele sæsonen, og det er gratis at
deltage i finalen, når man har kvalificeret sig.


Man kan læse mere om turneringen her, hvor man også tilmelder sig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev