Søndag den 7. august med gunstart kl. 9.00 spilles Texas Scramble med Zwilling som sponsor på Hestkøbgaard-Farum sløjfen.
Turneringen er åben for deltagere med fuldt medlemskab fra andre klubber til en reduceret greenfee på 200 kr. samt turneringsfee på 100 kr. Højeste handicap er 54 dog 36 for gæstespillere.
Man kan tilmelde sig både individuelt eller med en medspiller.
Der kan højst deltage 92 efter først til mølle.
Der spilles en Stableford Scramble i firemandshold i to rækker efter holdets samlede handicap. Der vil være flotte præmier i begge rækker til de to bedste hold i hver række, samt til nærmest pinden på alle par tre huller.
Holdene tildeles et handicap som er gennemsnittet af spillernes handicap, men hvor holdets handicap er reduceret med 25%.
I en Texas Scramble tee’er alle holdets spillere ud. Herrer spiller fra gul tee. Damer fra rød tee. Man vælger derefter den bold, hvorfra der spilles videre. Hver af de andre spillere slår derefter en bold herfra, mens ejeren af den valgte bold står over. Således fortsættes til bolden er i hul. Der gives herefter Stableford point ud fra holdets beregnede handicap.
Der skal anvendes mindst 4 drives pr. spiller.
Ens bold skal placeres inden for et scorekort fra den valgte bold. Bolden må renses. Furesøs generelle turneringsbetingelser og lokalregler finder i øvrigt anvendelse.
Spilleren med holdets laveste handicap er holdets kaptajn og sørger for notering på scorekort og elektronisk indtastning.