Golfens Dag på søndag d. 21. juni lukker en del af træningsanlægget

Vi har usædvanlig stor søgning på Golfens Dag med op mod 150 deltagere. Vi har derfor nu måttet lukke for tilmeldinger på dagen.

Golfens Dag er en særdeles vigtig begivenhed for klubben, for at vi kan udfylde hullerne efter dem, der melder sig ud (der er mellem 100 og 200 udmeldelser årligt).

Hullet udfylder vi nu primært med nye medlemmer, som vi selv uddanner – og de fleste af disse får vi gennem Golfens Dag.

Lukninger

På søndag er følgende lukket mellem 09.30 og 16.00:

  • Alle måtter på Driving Range
  • Putting green ved Driving Range
  • Indspilsområde ved Driving Range
  • Par 3-banen er lukket mellem 10.00 og 17.00
  • Flaghuset benyttes til forplejning af deltagerne løbende i løbet af dagen. Venligst respekter, at det serverede er forbehold dette arrangement.

Vi kan på dagen desværre ikke blande medlemmer og gæster, da vi så ikke har mulighed for at ”Corona-styre” antallet af personer i specifikke områder.

Tak for forståelsen for dette.

Stadig plads til hjælpere til de tre hold på dagen (kl. 09.30, 12.00 og 14.30).

 Deltagerne kommer igennem:

  • Velkomst
  • Træning i henholdsvis langt spil, kort spil og putning
  • Herefter spil på par 3-banen (2-3 huller)
  • Afslutning med opsamling og grillpølser

Hjælperne er hyggeperson for deltagerne. De støtter deltagerne hele vejen rundt: med golfen, svarer på spørgsmål, hygger og noterer indmeldelser til prøvemedlemskab (PM) etc.

Skulle du ønske at deltage som hjælper på et eller flere af holdene, så skriv til Lars Lindegren: lli@fggolf.dk

Hjælpernes indsats  er højt påskønnet. Det, som en hjælper opnår på dagen, er først og fremmest en rigtig hyggelig dag og en mulighed for at hjælpe klubben på et særdeles vigtigt område. Derudover er der også et par gode ydelser i ”godteposen”.

Parkering

Der er rigtigt mange mennesker på besøg i Furesø Golfklub på søndag, det kan give udfordringer med frie parkeringspladser.

Vi har på dagen en aftale med  Beredskabsstyrelsen, der har store parkeringspladser nær klubben, som kan benyttes. Adressen er Datavej 16 og er placeret nogen hundrede meter fra klubben (se Google Maps HER).

Så benyt gerne denne på søndag.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev