Som flere har bemærket, er der ikke sat affaldsspande op ved banens teesteder. Det er der en god forklaring på: Fra 1. januar er det ved lov bestemt at alle skal sortere deres affald til genbrug. Efter en dialog med kommunen er det nu fastslået, at det også gælder foreninger, som Furesø Golfklub.
For at undgå et virvar af affaldsspande på banen er det – i lighed med mange andre klubber – besluttet at der ikke længere skal være affaldsspande ude ved banens teesteder. Vi er i gang med – i dialog med kommunen – at lave en plan for affaldssorteringen – nærmere bestemt typen og placering af genbrugsbeholdere. Mere om det senere.
Indtil da bedes I bringe jeres affald med rundt – gerne i en medbragt plasticpose, som kan affaldssorteres når I kommer hjem – eller putte det i de nuværende affaldsbeholdere som restaffald. Pas på banen og lad være med at smide affaldet i naturen.