Inviter til Golfens Dag – og/eller hjælp til på dagen

Søndag d. 21. juni er der Golfens Dag, hvor også Furesø Golfklub åbner dørene for potentielle golfspillere, som kan få en introduktion til golfspillet.

Vores erfaring viser, at mange af dem, som har deltaget på Golfens Dag, også starter som prøvemedlem og senere bliver endelige medlemmer af klubben.

Invitér til Golfens Dag

Derfor vil vi gerne opmuntre alle medlemmer til at invitere jeres familie, venner og bekendte til at stifte bekendtskab med vores dejlig sport ved at deltage på Golfens Dag. Der er tre hold i løbet af søndag d. 21. juni  – kl. 9.30, 12.00 og 14.30, så der skulle være et tidspunkt, som passer alle. Det er ganske gratis at deltage, og vi byder på et par timer med socialt samvær samt mad og drikke.

Se hele beskrivelsen for Golfens Dag på www.fggolf.dk/golfensdag, hvor tilmelding også finder sted.

Hjælp os på dagen

Vi har brug for en del frivillige på selve dagen, som kan være med til at tage sig godt af vores gæster. Vores trænere vil instruere i de forskellige slag, og bagefter vil gæsterne selve forsøge sig med slagene. Her kan du hjælpe til med din viden og erfaring. Til sidst kommer vores gæster ud på par 3-banen, hvor der skal være et medlem med i hver bold til at vise dem vej. Du skal blot vise din glæde ved golfsporten og lade det smitte af på vores gæster, så de har lyst til at blive prøvemedlem, samt hjælpe lidt til – efter instruktion fra trænerne.

Som tak for din hjælp på Golfens Dag vil du modtage en greenfeebillet til FG, en sjov kasket og alt det du kan spise ?.

Hvis du ønsker at hjælpe os på Golfens Dag, tilmeld dig HER.

Der vil være en orientering om, hvad du kan hjælpe med, før holdene starter.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev