Udover bl.a. det sociale samvær med andre i klubben, så får man også to greenfeebilletter årligt, samt mulighed for at deltage i den årlige Udvalgsturnering, hvor vi spiller 9 huller ”sjov golf” med efterfølgende dejlig middag med vine.
Under middagen bliver der rundhåndet uddelt flotte præmier til vinderne samt en masse klappepræmier. Førstepræmien bestod f.eks. af et weekendophold for 2 personer incl. greenfee!
En af klappepræmierne var vi dog ikke helt sikker på, at vi kunne uddele, da det ikke var sikkert, at vi havde præmien. Ja, det lyder lidt kryptisk. DGI havde nemlig udloddet nogle billetter til sportens prisuddeling, Sportsgalla 2019, som bliver transmitteret på TV d. 4. januar fra Boxen i Herning.
Og det gav gevinst for Furesø Golfklub. Vi vandt 2 billetter til prisuddelingen, som vinderen af den klappepræmie, Søren Kraunsøe, kan nyde godt af – incl. et hotelophold. Husk, at kikke efter Søren, når du ser Sportsgalla til januar!
Så ja, det kan godt svare sig at være frivillig i Furesø Golfklub!