Sidste år havde klubben stor succes med, at et hold frivillige gik ud og samlede bolde i roughen langs driving range, så vi prøver at gentage succesen igen i år. Jo flere vi er, jo flere bolde får vi samlet, til glæde for alle os medlemmer og klubbens økonomi.
Sidste år havde vi en meget hyggelig formiddag, og alle var utrolig forbavsede over, hvor mange bolde vi fandt på kort tid. De havde en værdi af ca. kr. 15-20.000!
Vi mødes mandag den 27. september lidt før kl. 9 på driving range, hvor klubben står klar med en kop kaffe/te og en Gammel Dansk, imens Thomas Pihl fortæller om dagen opgave. Når klokken er 10, er der velfortjent kop kaffe/te og nu også lidt kage.
Tag arbejdshandsker med og noget, du kan hakke lidt i jorden med, evt. også en gammel pitch.