Spil i FG med Corona-restriktioner

Det er vigtigt for os af overholde regeringens forbud mod forsamlinger og aktiviteter. Så med de udvidede muligheder for benyttelse af faciliteter i FG følger også flere restriktioner for at imødekomme dette.

Vi tester med nedenstående spillemuligheder. Evaluerer undervejs og tilretter eventuelt. 

Nedenstående restriktioner er ændret d. 8. juli. Læs DGUs anbefalinger.

Overordnet

  • Max. 100 personer forsamlet: Minimér generelt samlinger på klubbens arealer (P-plads, driving range, ventepladser etc.) ved ankomst, opvarmning, spil og afslutning af spil/turnering etc.
  • Hold minimum 1 meters afstand til andre golfspillere.
  • Greenfee: Der er åbnet for greenfee som normalt. Greenfee-automat i hall er åben for greenfee. Betaling ved tilmelding foretrækkes, men der kan også betales i automaten.

Bygninger

Alt har åbent – se restriktioner vedr. max. antal personer skiltet ud for de enkelte rum.

Der må maksimalt være 1 person pr. 2 m2 gulvareal i lokaler, hvor man sidder ned.

Husk at vaske hænder eller brug håndsprit, inden du går ind i lokalerne. 

Spil

  1. Bekræftelse af tider: Det er igen obligatorisk at bekræfte sin tid og afmelde den, hvis den ikke benyttes.
  2. Booking: Både 18-hulsbane og 9-hulsbanen er åben for at booke og almindeligt spil.
  3. Spærring: På 9-hulsbanen kan bolden spærres for andre end den/de, der booker. Det kan ske i de marginaltider på dagen, hvor der er nedsat greenfeepris (se i GolfBox tidsbestilling). Denne ordning, hvis man er i risikogruppen og ønsker, at spille for sig selv. Kontakt sekretariatet på tlf. 4581 7444.
  4. Antal tider: Tre aktive spilletider pr. bane i GolfBox ad gangen. Tider kan nu bestilles 21 dage frem.
  5. Flow: Luk igennem og led kun et minut, drop ved tabt bold og out-of-bounds Se HER
  6. Flow: I weekender har 3- og 4-bolde fortrinsret til spil i tidsrummet mellem kl. 9 og kl. 15. Sekretariatet kan sammenlægge bolde med færre spillere indtil tre tider senere. Sammenlægninger foretages fredag eftermiddag.

Tillæg til Lokalregler og Ordensregler

  1. Drop en mistet eller Out of Bounds bold på fairway med 2 strafslag.
  2. Der må kun ledes efter tabt bold i 1 minut, før en ventende bold skal lukkes igennem.

Se detaljer HER.

Træningsanlægget

Udendørs anlæg åbent som normalt.

Par 3-bane og indendørsanlæg

    • Par 3-banen er åben med tidsbooking
    • Indendørs træningsfaciliteter er åbne

Anbefalinger til den enkelte golfspiller fra DGU

  • Er du syg eller har symptomer, så bliv hjemme.
  • Hold den anbefalede afstand til golfklubbens ansatte/frivillige, og efterlev deres anvisninger.
  • Hold minimum en meters afstand til andre golfspillere.
  • Undgå fysisk kontakt med andre golfspillere og deres bolde/golfudstyr/scorekort. Lad være med at give hånd eller kramme før og efter runden.
  • Medbring håndsprit og afsprit jævnligt hænderne.
  • Begræns så vidt muligt berøring af flagstangen eller andre kontaktpunkter, som berøres af mange personer.
  • For “personer i øget risiko”-gruppen har Sundhedsstyrelsen særlige anbefalinger. Læs mere HER.