Banen marts 2020

Del på facebook
Del på twitter
Del på email

Banen i marts

En ekstrem våd og varm vinter nærmer sig (forhåbentlig) sin afslutning. Det generelle indtryk af Hestkøbgaard og Farum er, at de er kommet udmærket gennem vinteren, mens Parkvej er meget slidt efter rigtig meget vinterspil.

I den seneste tid har vi udnyttet de meget små huller, hvor det ikke har regnet, og som har gjort banen meget blød igen, til at forberede åbningen af Hestkøbgaard og Farum.

Hestkøbgaard åbner 17/3 med vinterregler

Vi er nu så langt, at vi kan åbne Hestkøbgaard sløjfen fra og med tirsdag den 17. marts. Der er stadig meget begrænset tilvækst i græsset, så det bliver til en start med de gældende vinterregler. Dvs. at der stadig spilles med måtter. Husk, at hænge dem tilbage på stativet efter brug.

Hestkøbgaard vil i første omgang spilles som bag-9 ved en 18 huls runde.

Farum-sløjfen er stadig våd en del steder, men vi vurderer naturligvis hele tiden på situationen og åbner lige så hurtigt, det er muligt.

Coronavirus

Du kan læse klubbens henvisninger vedr. Corona og spil på banen etc. HER.

Golfbox skærmen og app

Touchskærmen bruges til at bekræfte tider. I denne Corona-tid, hvor det anbefales at holde afstand til hinanden, samt huske at spritte af, kunne touchskærmen være en potentiel smittekilde.

Derfor må kun greenfeegæster bekræfte tid og udskrive scorekort via skærmen. Medlemmer bedes benytte GolfBox app på mobiltelefonen for at bekræfte tider. Hvis du ikke kan bekræfte din tid via GolfBox app, skal du gå ud uden at bekræfte (indtil Corona-forbuddet ophæves).

Spillere kan også oprette scorekort via app’en, som også kan sendes til regulering, så snart runden er slut (når der ikke spilles med vinterregler). Bekræftelse af tider via GolfBox app følger de almindelige regler for, hvornår der må bekræftes tider.

Arbejdet på banen den kommende tid

Greens og forgreens

Greens og forgreens er vi i gang med at dybdelufte, efterså og topdresse. De er blevet gødet med en opstartsgødning og ellers holdt så tørre og rene, som det nu har ladet sig gøre.

Fairways

Inden længe vil fairways blive klippe op og få tilført et tyndt lag sand. Fairways har også fået tilført en opstartsgødning.

Teesteder

Over de næste par uger bliver teestederne klippet op, dybdeluftet, eftersået og topdresset.

Bunkers

Der arbejdes med tilretning af sanddybder, udtynding af græsset på kanterne, samt generel forårsklargøring af bunkers.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev