Den Grønne Dameklub

Spil 4. oktober 2022

Vi nærmer os sæsonens afslutning, og på tirsdag spiller vi vores sidste turnering i år. Vi spiller Stableford + Holdturnering med Farvet Bold på Farum-Parkvej sløjfen. Her skulle gerne være flest 4-bolde, så prøv videst muligt at sætte jer sammen.

Individuel Stableford

Udfyld dit scorekort som sædvanligt og indberet din score elektronisk efter runden. Dit scorekort afleveres også.

Holdturnering med farvet bold

  • Hvert hold har 1 farvet bold.
  • Man bestemmer selv startrækkefølgen på holdet, da den farvede bold skal gå på omgang hul for hul.
  • Den farvede bolds score er holdets score (der føres på separat scorekort) – og er samtidig scoren for den person, der har spillet med den farvede bold på det pågældende hul (føres på eget scorekort).
  • Mister holdet den farvede bold, er man ude af holdturneringen, men deltager fortsat i den individuelle konkurrence.
  • Er holdet så dygtigt, at den farvede bold kommer med hele vejen rundt, skal holdkortet med den farvede bolds score afleveres manuelt.

Der vil ligge farvede bolde og scorekort i omklædningsrummet. Den først anførte på spilletiden er ansvarlig for afhentning.

Vi ønsker jer en god runde og glæder os til at se de fleste af jer kl. 17.30 til generalforsamlingen og middagen.
Klubkassen giver en drink til generalforsamlingen. Øvrige drikkevarer er for egen regning.
Præmieoverrækkelsen for tidligere og denne turnering finder sted under kaffen. Hvis I ikke er til stede ved middagen, kan I aftale med en deltager at tage jeres præmie med. Ellers overgår den til næste sæson.

Bemærk: Tilmelding til middagen – som foretages separat incl. betaling – har deadline på fredag den 30. september kl. 12.00