Så trist det end er, spiller vi på tirsdag sidste turnering i denne sæson, og vi spiller Stableford + Holdturnering med Farvet Bold. Her skulle gerne være flest 4-bolde, så prøv videst muligt at sætte jer sammen.
Individuel Stableford
Udfyld dit scorekort som sædvanligt og indberet din score elektronisk efter runden. Dit scorekort afleveres også.
Holdturnering med farvet bold
- Der udleveres 1 farvet bold pr. hold.
- Man bestemmer selv startrækkefølgen på holdet, da den farvede bold skal gå på omgang hul for hul.
- Den farvede bolds score er holdets score (der føres på separat scorekort) – og er samtidig scoren for den person, der har spillet med den farvede bold på det pågældende hul (føres på eget scorekort).
- Mister holdet den farvede bold, er man ude af holdturneringen, men deltager fortsat i den individuelle konkurrence.
- Er holdet så dygtigt, at den farvede bold kommer med hele vejen rundt, skal holdkortet med den farvede bolds score afleveres manuelt.
Der vil ligge farvede bolde og scorekort i omklædningsrummet. Den først anførte på spilletiden er ansvarlig for afhentning.
Vi ønsker jer en god runde og glæder os til at se de fleste af jer til middagen, hvor præmieoverrækkelse for tidligere og denne turnering finder sted. Hvis I ikke er til stede ved middagen, kan I aftale med en deltager at tage jeres præmie med. Ellers overgår den til næste sæson.